Dengang jeg var en lille, <br />en lille bitte én, <br />jeg gerne fange ville <br />hver fugl, der sad på gren, <br />og dem, der havde stemme, <br />jeg gemte i et bur, <br />men buret hang der hjemme <br />på bedstefaders ur, <br />men buret hang der hjemme <br />på bedstefaders ur. <br /> <br />Næst fuglene i buret, <br />der sang som til en fest, <br />næst kukkeren i uret <br />jeg syntes, jeg sang bedst. <br />Jeg var så vel til mode <br />alt ved min egen røst, <br />jeg troede, at der boede <br />en sangfugl i mit bryst, <br />jeg troede, at der boede <br />en sangfugl i mit bryst. <br /> <br />Men kukkeren fik nykker, <br />den gav ej flere kvæk, <br />og buret gik i stykker, <br />og fuglene fløj væk. <br />Hvor skal jeg vished finde, <br />thi selv jeg ved det ej, <br />om den, der sad herinde, <br />er fløjet samme vej, <br />om den, der sad herinde, <br />er fløjet samme vej!<br /><br />Peter Faber<br /><br />http://www.poemhunter.com/poem/dengang-jeg-var-en-lille/
