Ja, nu tør man jo sige <br />Og gøre næsten, hvad man vil, <br />Men den Gang jeg var Pige <br />Gik det ej saadan til. <br />Da var man stræng og ærbar — <br />Aa — saa ærbar! — <br />Og Pigerne især bar <br />Sig ikke ad som nu. <br /> <br />Saa snart de skulde svare <br />En Herre, slog de Øjet ned <br />Og rødmede, naar bare <br />Man nævnte Kærlighed. <br />Og »Bryllup« og Deslige... <br />Ja ... Deslige <br />Var Ord, som ingen Pige <br />Paa tyve Aar forstod. <br /> <br />Den Gang var aldrig Talen <br />Om eget Valg, for Mo'r og Fa'r <br />Bestemte Hr. Gemalen, <br />Og saa var Sagen klar. <br />Saa snart de foreslog ham, <br />— Forslog ham — <br />Saa nejed' man og tog ham <br />Og takkede dertil. <br /> <br />Men nu er Børn rebelske, <br />Besatte af den slemme Aand, <br />De vover at forelske <br />Sig rent paa egen Haand. <br />Nej fy! — da maa jeg sige, <br />Rent ud sige... <br />Den Gang da jeg var Pige, <br />Da var der Piger til.<br /><br />Erik Bogh<br /><br />http://www.poemhunter.com/poem/da-jeg-var-pige/
