1995: Brud med traditionerne

Efter at være blevet udelukket fra Eurovision Song Contest i 1994 som følge af en række dårlige placeringer årene forinden, besluttede Danmarks Radio, at der i 1995 skulle ske noget helt nyt.

Navnet 'Melodi Grand Prix' blev droppet til fordel for 'Musik Event '95', og DR valgte at invitere en række sangskrivere, der ikke tidligere havde deltaget i Grand Prix'et.

Vindernummeret blev Miss B. Haven-medlemmerne Lise Cabble og Mette Mathiesens 'Fra Mols til Skagen', der blev fremført af Aud Wilken.

Nummeret var blevet udvalgt af en fagjury, og i pressen var der efterfølgende stor utilfredshed med både vindersangen og showet i sin helhed.

Men ved Eurovision Song Contest vandt Aud Wilken alligevel danskernes hjerter, da hun sikrede Danmark en flot femteplads.

Det er elsket og hadet måske mere end noget andet tv-program. Og det har aldrig været til at komme udenom.

Dansk Melodi Grand Prix er Danmarks ældste tv-program og har siden 1957 budt på en række uforglemmelige perler inden for dansk popmusik.

Copyright | Danmarks Radio (DR)