Der var op til nytåret 1999/2000 udbredt frygt for, at årtusindeskiftet ville føre til et nedbrud i de globale IT-systemer. TV 2 Lorry satte sig for at undersøge sagen.

For 25 år siden trådte verden ind i et nyt årtusinde.

Et årtusinde, som af mange faktisk var frygtet.

For i årene op til spredte der sig en ide om, at EDB-systemer verden over ville bryde sammen, når klokken rundede 24 nytårsnat.

En stor del af datidens IT-systemer lagrede nemlig kun de sidste to tal i et årstal, og der var derfor frygt for, at systemerne ikke ville kunne skelne mellem 1900 og 2000, hvilket man troede kunne udgøre en risiko for blandt andet varme- og elforsyninger, hospitalsudstyr, telefonnettet og anden infrastruktur.

Derfor lettede kun et enkelt fly fra Københavns Lufthavn nytårsnat 1999/2000. Et fly, der helt uden passagerer, fløj en testtur til Stockholm og tilbage igen.

Faktisk var frygten for "år 2000-problemet" også kendt som "Y2K" så stor, at Folketinget i efteråret 1997 fremlagde en "År 2000 plan" samt nedsatte et "År 2000 sekretariat" med et budget på 21,5 millioner kroner.

Problematikken blev også diskuteret på en debat i Folketinget den 28. oktober 1997, hvor tidligere folketingsmedlem Kim Behnke, der var medlem af Fremskridtspartiet, fremhævede at internationale undersøgelser forventede det frygtede IT-nedbrud som minimum ville koste det globale samfund 4000 milliarder kroner.

Kort inden selve årtusindeskiftet, den 29. december 1999, satte TV 2 Lorry sig for at undersøge, om der reelt var noget at frygte?

Om der var det, kan du blive klogere på i klippet.

LINKS \ https://www.tv2kosmopol.dk/metropolen/for-25-ar-siden-satte-tv-2-lorry-fokus-pa-frygten-for-artusindeskiftet-se-klippet-her

Copyright | TV2 Lorry - TV2 Kosmopol & TV2 Danmark